EBIs historie

 

 

Firmaets grundlægger Erling B. Ibsen blev født den 6. april 1909, og fandt som ung arbejde i stålbranchen indenfor landbrugsmaskiner og senere smøreolier. Erling B. Ibsen var imidlertid noget af en iværksætter - altid søgende efter eventyr og udfordringer. Jobbet som arbejdende sælger var derfor ikke interessant nok, der måtte være andre spændende udfordringer at give sig i kast med, og han fandt i stedet igennem sine utallige kundebesøg, at der var stor efterspørgsel på smedet og valset stål. Erling B. Ibsen fulgte sin intuition, og drog efter aftale med Hr. Alfred V. Nielsen, med en stor portion nysgerrighed og energi til Tyskland for at få en uddannelse i specialstål på et mindre stålværk i byen Witten, nemlig Gussstahlwerk Witten.

Således blev fundamentet for I/S Ruhrstaal v/Ibsen og Nielsen den 17. april 1939 etableret.

 

Selskabet startede som agenturforretning for den tyske Ruhrstahl gruppe som omfattede 5 værker.

  • Henrichshütte, Hattingen
  • med højovne, SM-ovne, smedie, pladevalseværk, jernstøberi, stålstøberi samt bear-

    bejdningsværksted.

  • Annener Gussstahlwerk, Witten-Annen
  • med moderne stålstøberi for bl.a. tyndvægget gods.

  • Gussstahlwerk Witten, Witten
  • med SM-ovne, stang- og trådvalseværker, smedie samt bearbejdningsværksted.

  • Gussstahlwerk Oberkassel - tidligere Stahlwerk Krieger
  • med stålstøberi og bearbejdningsværksted.

    Værket startede oprindeligt som en filial af Gussstahlwerk Gelsenkirchen.

  • Presswerke Brackwede, Brackwede
  • med beholder- og apparatbygning samt presning af karosseridele

Et 6. værk i Ruhrstahl gruppen - Gussstahlwerk Gelsenkirchen, Gelsenkirchen - som havde et stålstøberi og et bearbejdningsværksted, kom til på et senere tidspunkt.

 

I/S Ruhrstaal fik hurtigt en fornuftig omsætning med en række af datidens store danske industrivirksomheder, og åbnede kontor i bygningen "Vesterport" samt stållager på Kronprinsesse Sophiesvej i København. Personalet bestod i starten af Erling B. Ibsen med Alfred V. Nielsen som sleeping partner, samt af yderligere et par medarbejdere.

 

Bygningen "Vesterport" blev under besættelsen overtaget af tyskerne, og firmaet måtte i stedet finde husly i privatboligen. Pladsen var trang med 10 ansatte fordelt på 2 værelser, hvor skunken måtte udviddes til arkiv grundet pladsmangel.

 

Efterhånden som 2. Verdenskrig skred frem blev det sværere og sværere at skaffe materialer. Efter krigens afslutning var situationen kaotisk. Erling B. Ibsen fik grundet særlige omstændigheder mulighed for at knytte kontakter til engelske stålværker allerede i efteråret 1945. Således kunne firmanavnet I/S Ruhrstaal ikke længere beholdes, og firmaet blev, i forbindelse med at Alfred V. Nielsen udtræder af samarbejdet, omdøbt til Erling B. Ibsen.

 

Efter Danmarks befrielse og et retslig slagsmål om retten til lejemålet kunne selskabet i 1947 atter indfinde sig i "Vesterport", og dermed give familien Ibsen privatlivet igen.

 

I løbet af 1946/47 voksede medarbejderstaben til 14 funktionærer og 2 lagerarbejdere, og i modsætning til nutiden, var datidens støreste udfordring, at skaffe importtilladelser til den succesfulde forretning.

 

Der var efterhånden opbygget en pæn kundekreds, men de engelske stålværker kunne ikke længere følge med efterspørgslen, og Erling B. Ibsen måtte derfor tilbage til Tyskland for at genoptage sine gamle kontakter. Heldigvis for forretningen, var de tyske industriværker begyndt at producere i et fornuftigt tempo igen.

 

Lageret blev succesfuldt udskiftet med tysk stål igen, og i takt med den voksende forretning, blev lagerkapaciteten på Kronprinsesse Sophiesvej for lille. Endnu engang måtte en del af firmaet flytte, og løsningen blev lejet lagerplads på Wilders Plads. Dette lager blev også hurtigt for lille, og efter en overgang med satellitlager på Krimsvej, blev det igen besluttet at flytte lageret. Denne gang til Slotsherrensvej.

De gentagne flytninger var højst utilfredsstillende og selskabet besluttede i 1960, at forene kontor og lager på samme matrikel, således kom firmaet i en række etaper til Ballerup.

 

Hovedlagerhallen blev indviet i 1961 med et areal på 960 m2. Der var yderligere behov for et hærderi, som skulle understøtte salget af værktøjsstål. Man opførte derfor i 1966 en hærderihal på 600 m2 samt et mindre parcelhus til hærdemesteren på 98 m2. Den første lagerhal blev i 1974 forlænget og bygget sammen med hærderihallen således at det samledes lagerareal derefter andrager 2140 m2. Selve hovedbygningen (administrationen) kom dog først til i 1978.

 

Af hensyn til kontinuiteten blev selskabet i 1962 omdannet til et aktieselskab.

 

Ud over salg af smedet og valset stål, udvidede selskabet igennem 1960erne sine aktiviteter ved opbygning af en værktøjsafdeling med agenturer fra bla. Fibro, Tyskland på normdele, samt skærende værktøjer fra Tizit Plansee, Østrig.

 

I foråret 1970 indtræder Mikael E. Ibsen, søn af Erling B. Ibsen, i firmaet.

I foråret 1971 går Erling B. Ibsen på pension, men fortsætter som bestyrelsesformand frem til sin død i efteråret 1991.

Posten som adm. direktør går herefter til en fortrolig medarbejder prokurist Fred Henrichs. Fred Henrichs blev af Erling B. Ibsen hentet til Danmark i begyndelse af 1950erne fra Gussstahlwerk Witten, hvor han havde vist stor effektivitet i samarbejdet med firmaet.

Fred Henrichs er adm. direktør frem til sin død i 1981, hvor Mikael E. Ibsen tiltræder som adm. direktør.

 

I slutningen af 1970erne samt starten af 1980erne, var den tyske stålindustri ude i meget store strukturændringer. For Erling B. Ibsen A/S betød dette, grundet værkslukninger og sammenlægninger, flere tab af de oprindelige Ruhrstahl-værkers repræsentation. Dette indebar

ændringer ved agenturet af Gussstahlwerk Witten, idet Thyssen AG i 1975 overtog ejerskabet af DEW (Deutsche Edelstahlwerke) samt Gussstahlwerk Witten, som derefter blev til TEW (Thyssen Edelstahlwerke). Dette bliver senere udskilt af Thyssen koncernen til EWK.

 

Erling B. Ibsen A/S fortsatte derigennem repræsentationen af de tidligere hovedområder i Witten samt på Ferrotitanit i Krefeld.

Sideløbende var firmaets agenturafdeling ved Mikael E. Ibsen ude at søge nye agenturer, og selvom tabet af de oprindelige værker var smerteligt, fortsatte agenturet nu inden for helt nye sektorer, såsom el- og kraftværkssektoren, teleteknik samt jernbaneløftegrej.

 

Siden midten af 1980erne har selskabet således haft 3 hovedområder: 

  • Konstruktions- og blanktstål
  • Værktøjsstål samt normdele
  • Agenturer

Firmaet har i denne periode beskæftiget mellem 20 og 35 medarbejdere.

 

Selskabets bestyrelse og ledelse indledte i 2002 en omfattende modernisering af firmaet. I den forbindelse ændrede man firmanavnet Erling B. Ibsen A/S til EBI A/S og lancerede et nyt moderne logo. Ydermere besluttede man at gøre noget ved det efterhånden voksende behov for yderligere produktkendskab ved at etablere et kompetencecenter i organisationen. Dette bliver en realitet da, EBI A/S den 1. november 2002 køber firmaet DK-Tooling.

 

I maj 2008 tog en ny generation af familien Ibsen over. Christina Ibsen, som i øvrigt kom til firmaet i august 2006 for at indarbejde en ny logistikafdeling, tiltrådte som adm. direktør.

I perioden herefter er der gennemført en betydelig rationalisering af organisationen samt en effektivisering af kerneområder og arbejdsprocesser. Firmaet er således i dag tunet til at møde fremtidens krævende udfordringer. EBI A/S beskæftiger i dag ca. 15 medarbejdere fordelt på lager, administration og salg.

 

Kontakt

 

EBI A/S

Metalbuen 28

DK-2750 Ballerup

 

T: +45 44 97 81 11

F: +45 44 68 06 26

E: ebi@ebi.dk

H: www.ebi.dk

 

 

Salg: salg@ebi.dk

 

 

 

EBI